Valborgsaften: et fyrigt farvel til vinteren

fejringer i Sverige

Valborgsaften (på tysk Walpurgisnacht) er aftenen før 1. maj, altså før Valborgsdag. Navnet henviser til den engelske nonne Sankt Walpurga, der døde i år 779 og missionerede i det frankiske rige. Hendes navn blev fordansket til Valborg.

Denne aften betragtes i både skandinavisk og tysk tradition som en magisk nat, hvor grænsen mellem menneskenes og de overnaturlige kræfters verden bliver tynd. Folk holdt sig vågne for ikke at blive narret af de underjordiske, og man tændte rensende bål på højene. Nogle steder rejste man også en majstang – en høj mast pyntet med kranse, friskt bøgeløv og farvede bånd – som symbol på sommerens frugtbarhed.

Hedensk oprindelse og kirkens modstand

Valborgsaften har rødder i førkristen tid, hvor både keltiske og germanske folk fejrede overgangen fra vinter til sommer netop denne nat. Først senere opstod folketroen om hekseflugter og sabbatter. I Danmark, især i Jylland, mente man, at heksene fløj til Tromsø kirke, som blev betragtet som grænselandet til hedenskabet. I Tyskland var heksenes mål Bloksbjerg i Harzen.

Et centralt element i disse ritualer var den såkaldte nødild, som ikke måtte tændes med almindelig ild, men kun med ild, der opstod ved gnidning af træ mod træ – en urgammel metode. Denne ild havde en rensende kraft og blev i hele det germanske område kaldt noget lignende: nødild (dansk og norsk), Notfeuer (tysk), neidfire (engelsk). Kirken bekæmpede denne praksis – allerede i år 742 forbød et kirkemøde i Tyskland de kristne at tænde disse "ugudelige bål", men traditionen overlevede alligevel.

Nutidige fejringer i Skandinavien

I Sverige er Valborgsmässoafton en af årets vigtigste forårsfester. Store majbrasor (forårsbål) tændes i parker og på høje, hvor folk samles, synger forårssange (som f.eks. “Vintern rasat ut...”) og hører taler, der hylder lyset og naturens genopvågning. Mange steder er der musik, kor, optog, og nogle steder også markeder med håndværk, mad og blomster.

Studenterne spiller en stor rolle – i byer som Uppsala og Lund deltager de i optog, koncerter, flådekapsejladser på floder (forsränning), og fester hele dagen. Det hele begynder ofte med en champagne-morgenmad og fortsætter med picnic og festligheder langt ud på aftenen. De bærer deres hvide studenterhuer (studentmössa) som et symbol på ungdom og fællesskab.

Mad og drikke er også vigtige. I Sverige og Finland griller man ofte pølser, kød, kartoffelsalat, og serverer kager og desserter. I Finland er sima – en let gæret citronhonningdrik – traditionel, sammen med tippaleipä, et friturestegt bagværk drysset med sukker. Også slik, kiks og frugt er populære.

finsk delikatesse tippaleipä

Børnene har deres egne traditioner. I Sverige og Finland arrangeres der familiearrangementer med spil, balloner, papirhatte og kreative aktiviteter. Nogle steder er der lanterneoptog, og i Dalarna i Sverige er det stadig skik at springe gennem Valborgsbålet. I Helsinki er det kutyme, at studenterne giver statuen Havis Amanda en studenthue – et symbolsk startskud til festlighederne.

I Danmark er Valborg ikke en officiel helligdag, og fejres kun lokalt – primært i dele af Østdanmark og Jylland, hvor man stadig kan finde mindre bålfester og sociale arrangementer omkring bålet. I Norge fejres Valborg næsten ikke længere. 1. maj forbindes der især med arbejderbevægelsen og politiske optog.

Fælles for alle lande er dog, at Valborgsaften handler om at brænde vinteren væk, fejre naturens fornyelse og styrke det sociale fællesskab, der har særlig betydning i Norden efter lange, mørke vintre.